Husmodellen Munkedal.


Her viser vi et hus i traditionel stil / palæ stil. Husmodellen er baseret på et hus, bygget i Sverige. Nogle af billederne i billedgalleriet stammer fra dette hus. Huset er et meget flot hus i 2 fulde etager og med af-valmet tag. Indgangspartiet krones af smukke søjler og en balkon. Trekanten over balkonen, der ses på nogle af billederne er ikke standard, men kan tilkøbes som option. På bagsiden af huset er det også muligt som option, at vælge at få en balkon. Som tegningerne viser kan huset indrettes på 2 forskellige måder, primært med hensyn til om man ønsker køkken på stueetagen eller på 1. sal. Standard er med køkken på stueetagen. I dette tilfælde indeholder stueetagen en flot entré, hvor man straks ser den flotte spiral trappe, der er støbt ud i ét som ét beton element. Trappehullet til denne trappe er også udformet meget specielt og følger trappens runding på den ene side og på den anden side er hullet større, så man får et flot kig ned på trappen oppefra. Derudover er der badeværelse, stort opbevaringsrum, samt stort køkken, stor stue og et soveværelse. På øverste etage kommer man op på et stort repos med store vinduer til begge sider. Og her finder man så 4 soverum inkl. et stort master soveværelse på 22 m2, samt et badeværelse. I billedgalleriet er også vist tegninger af den variant, hvor stue og køkken flyttes op på øverste etage - og hvor soverummene så befinder sig i stueetagen.

Arealer for hele huset:
BYA: 130.5 m²
BRA: 225.0 m²
S-rom: 11.4 m² (opbevaringsrum).
P-rom: 213.6 m² (entré, hall, køkken, 5 soverum, stue, repos og 2 bad). Balkon: 8.6 m2.

Længde: 13,40 m, bredde: 9,74 m. Den ovennævnte rum inddeling og arealer er for standard varianten af huset med køkken på nederste plan. Priserne under er også for denne udgave.

Vejledende priser.
Standard vægge og PVC vinduer: Fra 2,86 mio. NOK inkl. moms.
Standard vægge og træ-komposit-alu vinduer: Fra 2,93 mio. NOK inkl. moms.
“TEK15 vægge” og PVC vinduer: Fra 2,99 mio. NOK inkl. moms.
“TEK15 vægge” og træ-komposit-alu vinduer: Fra 3,06 mio. NOK inkl. moms.

I optionerne (a) og (c) med PVC vinduer, gælder det altid at hoved indgangsdørene er træ-alu døre i god kvalitet. “Standard vægge” er vægge med maks. U-værdi ca. 0,18 W/m2K og “TEK15 vægge” er vægge med maks. U-værdi ca. 0,12 W/m2K. Dette betyder at varmetabet gennem “TEK15” væggene er ca. 33% mindre end gennem “standard” væggene.

Vejledende energiklasse.
Forventet energiklasse A eller B, hvis opført i Oslo området. Energiklasse afklares altid endeligt i forbindelse med et konkret projekt, hvorfor dette blot er vejledende. I forhold til valg af isoleringsstandard, valg af tekniske anlæg og den aktuelle beliggenhed for huset, kan energiklassen være både bedre eller ringere end dette.