Husmodellen Nesøya S-hus og horisontalt delt dobbelthus.


På denne side præsenterer vi et hus med utroligt mange muligheder for indretningen og brugen af huset, samtidigt med at husets arkitektur gør det til et flot, attraktivt og spændende hus. Afhængigt af bestemmelserne i lokalplanen og afhængigt af byggegrunden kan man have primær etage, på såvel stueetagen som på 1. sal, ligesom man lave huset både med og uden den indbyggede garage. Huset byder også på mulighed for at lave fra 0 til 4 udlejelejligheder og ydermere kan huset anvendes til projekt med horisontalt delt dobbelthus. I billedgalleriet er der vist en række forskellige varianter af plan indretningen - men der er givetvis flere mulige varianter - f.eks. ved at kombinere varianterne mellem hinanden. Huset er holdt i en flot moderne stil, med hvidmalede betonfacader og antracitgrå vinduer og døre. Tagkonstruktionen til huset er et pulttag - her vist med 2,5 graders taghældning, som giver huset et flot udseende. Ved at variere på taghældningen, kan man ved større taghældninger få mulighed for ydermere at få en “halv” etage under den høje del af taget. 3D illustrationerne er baseret på plantegningerne til variant I og 2,5 graders taghældning. Huset kan, som det ses, byde på stor integreret garage, stor og åben køkken / stue løsning, et stort soveværelse med eget bad, flere gode soverum og stort depotrum. Huset kan bygges på såvel flad byggegrund som på byggegrund med skråning. Ydermere kan man tilføje en balkon ud for stuen på 1. sal. Med god isolering og med et alt-i-et teknisk anlæg, evt. suppleret med jordvarme og solceller, er dette hus en oplagt kandidat til et super-lavenergihus / passivhus / 0-energi hus.

Arealer for hele huset (baseret på variant I):

BYA: 219.9 m².
BRA: 386.0 m².
S-rom: 47.0 m² (garage og opbevaringsrum/bod).
P-rom: 329.0 m² (2 Entré, 2 hall, 3 bad, vaske-/teknikrum, 7 soverum, 2 køkken og 2 stuer).

Længde: 22,13 m, bredde: 13,08 m.

Vejledende priser, Nesøya S-hus I.

a) Standard vægge og PVC vinduer: Fra 3,88 mio. NOK inkl. moms.
b) Standard vægge og træ-komposit-alu vinduer: Fra 3,99 mio. NOK inkl. moms.
c) “Passivhus vægge” og PVC vinduer: Fra 4,07 mio. NOK inkl. moms.
d) “Passivhus vægge” og træ-komposit-alu vinduer: Fra 4,19 mio. NOK inkl. moms.

Priserne er uden garageport som huskøber selv skal købe og få installeret. I optionerne (a) og (c) med PVC vinduer, gælder det altid at hoved indgangsdørene er træ-alu døre i god kvalitet. “Standard vægge” er vægge med maks. U-værdi ca. 0,16 W/m²K og “Passivhus vægge” er vægge med maks. U-værdi ca. 0,11 W/m²K.

Vejledende energiklasse.
Forventet energiklasse A eller B, hvis opført i Oslo området. Energiklasse afklares altid endeligt i forbindelse med et konkret projekt, hvorfor dette blot er vejledende. I forhold til valg af isoleringsstandard, valg af tekniske anlæg og den aktuelle beliggenhed for huset, kan energiklassen være både bedre eller ringere end dette.