Husmodellen Oslo Funkis


Her vil vi gerne præsentere et hus i ægte funkis stil. Huset er i 2 etager, med hvid-malede facader, med mere eller mindre synlige elementsamlinger efter ønske, antracit grå vinduer og døre og en afslutning af facadens top, der har samme højde hele vejen rundt. Der er også mulighed for at man kan sætte partier op med træ på facaden, som et par princip billeder i billedgalleriet viser. Selve taget er skjult bag den øverste del af facaden og har en hældning på 3 grader, som sikrer at vand kan løbe fra taget. Tagkonstruktionen er naturligvis dimensioneret for snelaster efter gældende regler plus lidt ekstra last - sådan at der er mulighed for at indrette en tagterrasse, hvis man ønsker dette. Dobbelt garagen er fuldt integreret i huset, men ellers adskilt fra resten af huset med betonkonstruktioner. En dør fra garagen sikrer kort vej til husets hovedindgangsdør. Ellers byder indretningen af huset på en stor indbydende hall, soverum, køkken/stue, bad og stort depotrum nede, samt to soverum, bad, mindre depotrum, stor stue og delvist åbent køkken på øvre plan.

Arealer for hele huset:
BYA: 103.4 m²
BRA: 176.4 m²
S-rom: 42.1 m² (garage, og 2 opbevaringsrum).
P-rom: 134.3 m² (entré, 2 bad, 2 stue/køkken, og 3 soverum).
Længde: 11,43 m, bredde: 9,18 m. Disse mål og arealer er for standard væg tykkelserne på 400 mm og 480 mm tykkelse, enten S400/480 eller K400/480. De i billedgalleriet viste tegninger til huset er med 350 mm vægge, fordi det første sted huset skulle bygges, ønskede man optimal udnyttelse af BYA og BRA på en ret lille byggegrund, hvorfor man valgte det kompromis, der hedder K350 vægge.
Vejledende priser
a) Standard vægge og PVC vinduer: Fra 2,15 mio. NOK inkl. moms.
b) Standard vægge og træ-komposit-alu vinduer: Fra 2,20 mio. NOK inkl. moms.
c) “Passivhus vægge” og PVC vinduer: Fra 2,27 mio. NOK inkl. moms.
d) “Passivhus vægge” og træ-komposit-alu vinduer: Fra 2,32 mio. NOK inkl. moms.
I optionerne (a) og (c) med PVC vinduer, gælder det altid at hoved indgangsdørene er træ-alu døre i god kvalitet. “Standard vægge” er vægge med maks. U-værdi ca. 0,16 W/m²K og “Passivhus vægge” er vægge med maks. U-værdi ca. 0,11 W/m²K.

Vejledende energiklasse

Hvis opført i Oslo området vil energiklassen sandsynligvis være B. Energimærket vist til højre er for et hus opført i Bærum kommune, med U-værdier for ydervæggene og vinduer, der ligger mellem type “a” og “c”. Huset opfylder både det norske bygningsreglement TEK10 (bygget efter TEK10 vil energimærket normalt ligge på C) og lavenergievaluering iht. norske NS3700. Energiforbruget er ca. 100 kWh/(m² år) i Oslo klima. Det beregnede hus var relativt tæt på at komme i energiklasse A. Type “d”, med et ventilationsanlæg med høj virkningsgrad, evt. et “alt-i-et” anlæg, vil sandsynligvis lande i energiklasse A. Energiklasse afklares altid endeligt i forbindelse med et konkret projekt, hvorfor dette blot er vejledende. I forhold til valg af isoleringsstandard, valg af tekniske anlæg og den aktuelle beliggenhed for huset, kan energiklassen være både bedre eller ringere end dette.